Bestyrelsen

Formand: Jørgen Pilgaard Gramstrup OZ1LEP

Kasserer: Bo Vestergaard Fyhring OZ8BLR

Sekretær: Villy Andersen OZ5VA

Bestyrelsesmedlem Anker Mardal OZ1IIO

Bestyrelsesmedlem Karsten Thomsen OZ3AFR

Suppleant Bo Martin Nielsen OZ2BMN

Revisor Paul Paulsen OZ1DIY

 

Vedtægter for OZ5THY

 

§ 1 Afdelingens navn er EDR’s Hurup afdeling. Foreningen har hjemsted i Thisted kommune.
§ 2 Afdelingens formal er at samle alle elektronikinteresserede medlemmer til kurser, foredrag, møder, og at foreningsarbejdet skal give børn og unge under 25 år mulighed for folkeoplysende virksomhed og kammeratligt samvær med jævnaldrende i deres fritid.
§ 3 Som medlemmer kan der optages alle elektronikinteresserede der tilslutter sig foreningens formål.
Optagelse som medlem, junior eller familie sker ved henvendelse til afdelingens bestyrelse. Såfremt der er ét aktivt medlem i husstanden, kan øvrige medlemmer, som tilhører samme husstand, optages som familie medlemmer.
Under EDR’s Hurup afdelingen kan der blandt medlemmer, efter godkendelse af bestyrelsen, oprettes aktivitetsgrupper med specifikke interesseområder og ekstra aktiviteter for øje.
Optagelse i aktivitetsgruppe sker ved henvendelse til dennes udvalg. Alle aktive medlemmer har stemmeret.
§ 4 Et medlem, hvis færden og optræden modvirker afdelingens arbejde, kan af bestyrelsen ekskluderes uden forudgående varsel. Eksklusionen skal dog godkendes af medlemmerne på den først kommende generalforsamling, inden den offentliggøres.
§ 5 Der betales ved optagelse i afdelingen et årligt kontingent. Størrelsen af kontingenter fastsættes af generalforsamlingen. Såfremt kontingentet ikke er indbetalt senest til generalforsamlingen, slettes vedkommende af medlemslisten og må betale nyt kontingent for optagelse i afdelingen.
Ud over ovennævnte kontingent betales der ved optagelse i en aktivitetsgruppe et indskud samt et årligt tillæg. Størrelsen af såvel indskud som tillæg for den enkelte aktivitetsgruppe fastsættes af dennes udvalg, som ligeledes administrerer disse midler. Desuden administrerer gruppens udvalg alle øvrige aktiver og passiver tilhørende gruppen. Gruppen er selvstændig økonomisk ansvarlig for alle aktiviteter, herunder evt. nødvendige licenser mm.
§ 6 Afdelingen ledes af en bestyrelse bestående af formand, kasserer og sekretær samt 2 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsens medlemmer bør have gyldig amatørradiosendetilladelse, og formanden skal have gyldig amatørradiosendetilladelse. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år.
Bestyrelsen konstituerer sig selv. Valg til bestyrelsen kan foregå skriftligt. Foreningen tegnes i forhold Thisted Kommune af formanden, i andre anliggender tegnes foreningen af formanden og/eller kassereren.
§ 6a Den enkelte aktivitetsgruppe ledes af et udvalg bestående af 3 af gruppens medlemmer. Disse vælges hvert år af gruppens medlemmer på generalforsamlingen.
§ 7 Generalforsamlingen holdes hvert år i januar kvartal med følgende dagsorden:
Ulige årstal:
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Beretning fra aktivitetsgruppe(r).
4. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab.
5. Indkomne forslag.
6. Valg af to bestyrelsesmedlemer.
7. Valg af medlemmer til det faste arbejdsudvalg.
8. Valg af en suppleant til bestyrelsen/arbejdsudvalget (vælges for et år).
9. Valg til aktivitetsgruppe(r).
10. Eventuelt.

Lige årstal:
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Beretning fra aktivitetsgruppe(r).
4. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab.
5. Indkomne forslag.
6. Valg af tre bestyrelsesmedlemmer
7. Valg af medlemmer til det faste arbejdsudvalg.
8. Valg af en suppleant til bestyrelsen/arbejdsudvalget (vælges for et år).
9. Valg af revisor plus en suppleant.
10. Valg til aktivitetsgruppe(r).
11. Eventuelt
§ 8 Indkaldelse til ordinær generalforsamling sker enten gennem 0Z., eller ved opslag i klubben og skriftlig
meddelelse via brev, e-mail eller SMS til medlemmerne senest 14 dage før. Eventuelle forslag, der ønskes
behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens
afholdelse.
§ 9 Generalforsamlingen er kun beslutningsdygtig i sager, der er opført på dagsordenen. Der kan stilles
ændringsforslag på generalforsamlingen. Der kan ikke vedtages forslag under eventuelt.
Forslag kræver almindeligt flertal for at blive vedtaget. Undtaget er forslag til vedtægtsændringer, der kræver
2/3 flertal for at blive vedtaget.
§ 10 Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, hvis flertallet af bestyrelsen stemmer herfor, eller mindst 20 %
af medlemmerne skriftligt anmoder herom. Omhandlede medlemmer skal være til stede på
generalforsamlingen.
Afholdelsen skal ske senest en måned efter begæring. Indvarsling skal ske mindst 8 dage før den
ekstraordinære generalforsamling.
§ l0a En aktivitetsgruppes opløsning skal ske på en generalforsamling, hvor dette er særligt fremhævet i
indkaldelsen, og hvor 2/3 af gruppens medlemmer stemmer herfor, eller hvis gruppen ikke er i stand til at stille
med fuldtalligt udvalg.
Hvis der ved nedlæggelse af en aktivitetsgruppe er ønske blandt dennes medlemmer om at videreføre
aktiviteten i en ny forening, overføres gruppens aktiver og passiver til denne forening; i modsat fald overgives
aktiverne til EDR’s Hurup afdeling.
§ 11 Afdelingens opløsning kan kun ske på en generalforsamling, hvor dette er særligt fremhævet i indkaldelsen, og
hvor 2/3 af medlemmerne stemmer herfor. Foreningens eventuelle overskud ved opløsning tilfalder
almennyttige formål i Thisted kommune.
§ 12 Afdelingens regnskabsår er fra 1. januar til 31. december.
Afdelingens kontante midler skal administreres gennem et lokalt pengeinstitut.
§ 13 Afdelingens adresse er: EDR’s Hurup afdeling, Bredgade 158, 7760 Hurup Thy.
Således vedtaget på den ordinære generalforsamling den 26. april 1979 og ændret den 1. maj 1980, 14. april 1983 og 6.
juni 1996, d. 19. februar 1998, 21. februar 2008 samt 25. februar 2016