Alle indlæg af Bo Fyhring

Hundborg

Vi har dags dato nedtaget vores APRS og repeter i Hundborg. Antennerne trængte til udskiftning og vores tilladelse til at drive fra stedet er uvis. Derfor er udstyret fjernet.

Har du en god position hvor vi kan sætte det op igen hører vi gerne fra dig.

I Ydby er 145.700 blevet en stand alone repeter uden ASR. APRS er blevet en slave og 4 m er PT lukket.

Vi har lidt udfordringer med strømforbruget. Men der arbejdes på sagen

Forårs auktion.

EDR Aalborg afholder som sædvanligt Forårs auktion.
Den vil blive afholdt i klubbens lokaler Forchhammersvej 11 9000 Aalborg
Alle er velkomne til at deltage, så har du noget grej du vil have under hammeren, så mød op på et af de nævnte tidspunkter for indlevering.

Der vil være mulighed for indlevering af grej som skal under hammeren fredag d. 20 marts Mellem kl 18:00 og 19:30

Der vil også være mulighed for indlevering af grej Lørdag d.21 marts mellem kl. 9:30 og 10.30.

Gennemsyn kan foregå i perioden Kl. 9:30 til Kl. 11:00 Lørdag

Selve auktionen starter kl.11:00 og vil slutte når det sidste grej er solgt.
Der vil selvfølgelig være mulighed for at få noget at spise og drikke undervejs til amatør venlige priser.

Pauserne vil blive indlagt løbende hele dagen ude noget fast tidspunkt.

Alle er velkomne til at deltagel

Agerskov Forårsmarked 28. marts 2026

HUSK AT MEDBRINGE KONTANTER – det er det nemmeste for alle parter
Program:

10.00 Dørene åbnes til markedet
10.15 Officiel åbning af markedet.
10.20 – 11.00 Salg af amerikansk lotteri – udtrækning foregår løbende.
10.30 – 13.59 Marked – Kaffedrikning bøfspisning – og ikke mindst hyggesnak.
14.00 Udtrækning af vindere på call mærkater
ca. 15.00 Markedet lukker for denne gang.

Til dem, som ikke lige skulle vide, hvad Agerskov Forårsmarked er, så er det kort fortalt et grejmarked/loppemarked, hvor et par forskellige kommercielle forhandlere udstiller noget af deres produktsortiment.
Desuden er der loppemarked, hvor andre radioamatører sælger ud af deres overskydende ting og sager.

Der vil være udtrækning af gevinster på call-mærkater og amerikansk lotteri, hvor der kan vindes diverse gode sager.

Under afviklingen af markedet vil der være mulighed for at købe kaffe/te med diverse brød til, og til middag kan du købe dansk bøf til 120 Kr. (det er ca. 100 Kr. under normalprisen).

Det hele foregår på:
Agerskov Kro
Hovedgaden 3,
6534 Agerskov.

Gevinster (udtrukket på call-mærkater og amerikansk lotteri), der ikke bliver taget med hjem på dagen, kan afhentes efter aftale i EDR Nordals Afdeling på torsdage i tidsrummet kl. 19:00 – 21:00 medbringende call-mærkat eller lod.

EDR Nordals Afdeling er beliggende:
Svenstrup Friskole
Nordborgvej 62,
Svenstrup,
6430 Nordborg.

Gevinster, der ikke er afhentet inden den 1. juli 2026, vil overgå til næste år.

50 år

OZ5THY har 50 års jubilæum i denne måned.
Vi har valgt af fejre det torsdag den 16/11 i klubbens lokaler.
Nuværende og tidligere medlemmer er velkommen.
Det udvidede kaffebord starter kl 20.
Der er tilmelding til vores formand OZ1LEP senest mandag den 13/11 kl 1159.
Gratis for medlemmer. 50 kr for øvrige.