Thy løber ræveløb på 80m som resten af verden
Forside Næste løb Løbsresultater Billeder Løbsdeltager Kort og regler Rævene Modtager PJ-80 Ombygning af modtagere

Ræveløb er en herlig sport, men den forudsætter, at deltagerne  har en  pejlemodtager. I OZ5THY kan vi lide at være med dér, hvor tingene sker. Vi har indset, at der ikke er mange, der ønsker at sidde og brænde fingerne på en loddekolbe, og tilmed  betale for det i dyre domme... I stedet valgte vi at købe vores rævemodtagere i Kina, hvor man for dkr 150,00  kan købe en komplet og færdigbygget rævemodtager, og endda med hørepropper!
I Danmark  løber man sædvanligvis rævejagt på 160M, men i resten af verden foregår det på 80M, jævnført de internationale regler. Når først man har besluttet sig for en pejlemodtager på 80M, er udvalget stort.
I OZ5THY har vi valgt at begynde med en meget populær og ovenikøbet billig modtager, som der laves ca. 10.000 stk af om året. Vi aftog 25, der blev fordelt på 17 jægere, idet nogle købte 2 for at  børnene/konen/kæresten også kan komme med på jagt.

Rævene er tilsvarende nemme. De kan ganske vist købes færdige, men vi valgte selv at montere et færdigt monteret print i en kasse med et batteri, da vi derved kunne få ræve, der var microprocessorstyret, så de selv styrer diverse tider.

eXTReMe Tracker